Type 7 – Den eventyrlystne igangsætter

7ere har et ønske om at føle sig tilfredse, fri og at få sine behov opfyldt. De er generelt livsglade, optimistiske og positive mennesker, som prioriterer nye og interessante forslag til ting man kan gøre. De fascineres nemt af både mennesker, spændende oplevelser og begejstres af ‘alt det nye’. De søger konstant stimulering og forundres over folk som oplever livet som problemfyldt og besværligt.

De vil helst forblive i godt humør og er gode til at få stemningen i vejret. De er meget igangsættende og ønsker at have mange muligheder åbne. De bryder sig ikke om at føle sig begrænsede eller fastlåst i kedelige rutiner. De undgår helst alt for dybe eller smertefulde følelser, og søger hurtigt ud af negative eller kedelige situationer med en kvik bemærkning.

De kan være ret charmerende og undgår ofte konflikter ved at snakke sig ud af problemerne. De er ofte sprængfyldt med kreative ideer og sætter nemt ting sammen på nye måder.

De har det fint med at ikke alle ideer føres ud i livet. De bliver let afledt og kan have svært ved at lytte og være “tilstede” og glemmer derfor vigtige detaljer.

Styrker og talenter

  • Fantasifuld og kreativ
  • Hurtigt tænkende
  • Positiv og optimistisk
  • Entusiastisk
  • Forbinder forskellige idéer
  • Nysgerrig
  • Sympatisk
  • Dygtig multitasker

Faldgruber

  • Ufokuserede og med manglende fokus
  • Sætter nye tiltag igang når de burde færdiggøre noget
  • Undgår ubehagelige situationer
  • Irriteres når de føler sig begrænsede
  • Impulsive
  • Rebelske
  • Demotiveres og drænes af rutiner
  • “Omskriver” negative oplevelser til positive (refraiming)
  • Reagerer kraftigt på negativ feedback
  • Kan have svingende empati med andre

Udbyttet af at bruge ca. 10-15 minutter på at undersøge din Enneagram-profil er tonsvis af værdifulde oplysninger om DIG:

– Dine styrker
Dine faldgruber
– Dine kerneværdier
– Din kommunikationsstil
– Din lederstil
Dine udviklingsområder
Dine stress-temaer
og en masse mere om DIG

Det er gratis at benytte Enneagram Profil Testen.
I den gratis version af testen, modtager du efter testen en “One-Pager” rapport, med gode input som din Enneagram Profil, såsom en generel beskrivelse af din profil, styrker, kompetencer etc.